Foredragsholder Søren Sjøgren indsat i Helmand Afghanistan

I kamp i Afghanistan

 

Baggrund


Medierne er til tider fyldte med historier om de danske soldater i Afghanistan. Andre gange indskrænker en flere timers lang ildkamp på liv og død sig til en lille notits på forsvarets egen hjemmeside. Det kan være svært at finde hoved og hale i hvilke opgaver soldaterne egentlig løser og hvordan de løser dem.


Foredragsholderen


Søren Sjøgren er officer i hæren og har været fører for 30 kampsoldater i både Irak 2007 og Helman,Afghanistan i 2009. Uden at tale om krigen i sig selv er nødvendig eller ej præsenteres publikum for de opgaver som han og hans deling har løst. Voldsomheden af kampene overrasker mange.


I foredraget "I kamp i Afghanistan - som vi selv oplevede det" tages publikum med på patrulje i "Green Zone", hvor pressen normalt aldrig kommer. De vil opleve mødet med de lokale og gennem soldaternes optagelser fra deres hjelmkameraer vil de opleve intensiteten ved at blive beskudt og skyde tilbage.


I foredraget "Ledelse - under ekstreme forhold" fokuseres på det at være leder og føre soldater i kamp.

 


Afghansk flag vejer over Green Zone i Helmand, Afghanistan

Dansk engagement i Afghanistan


Danmark har stillet mlitære styrker til rådighed for ISAF siden 2002. I øjeblikket har Danmark ca. 750 soldater i landet. Hovedparten arbejder under britisk kommando i den uroplagede Helman provins i det sydlige Afghanistan.